Per Reinholt Gundersen; 1946/47 I U1 - Realeksamen 19562 1961 Tuborg fondets rejselegat og medalje ved svendeprøven14
Sven Erik Gundersen's forældre Harry og Herdis Gundersen, Nyvej3, Realeksamen 1962
Annelise købmand Gundersen - I Mellem - Mellemskoleeks. 19524, Realeksamen 19535
Anne-Lise (købmand G, Jyderup) - I forberedelsesklasse 1944/456 - IV Forberedelseskl. 1947/487
Jyderup Tekniske skole
Vi ved fra billede fra Lokalarkivet i Jyderup at Harry Gundersen også underviste på Jyderup Tekniske skole, men ikke hvilke fag eller "hvor længe".
Her link til billede Teknisk skole 1948
Lærerstaben på Jyderup Tekniske Skole, 2.12.1948.
Bageste række fra v: Lærer Thomas Vang Petersen, civilingeniør Johan Tüchsen, lærer K. Clausen, bogholder Petersen, murermester Aksel Olsen, repræsentant Valdemar Gybel Jensen (kaldet Valde).
Forreste række fra v.: købmand Harry Gundersen, lærer G.A. Hansen, lærer Johan Schultz, isenkræmmer H. Gylling-Folkmann, bogholder Aa. Sørensen, murermester Jørgen Pedersen.
1957 jan.; En kedelig æggekage
Købmand Harry Gundersen, Jyderup, havde i går i sin privatvogn været ude hos nogle kunder for at hente æg, som i ægbakker var sat på bilens bagsæde. Købmanden hentedes sin datter, frk. Annelise Gundersen, i Knabstrup, og frk. Gundersen skulle derefter køre bilen til Jyderup. Midtvejs blev det nødvendigt, at foretage en kraftig opbremsning med det resultat, at æggene hoppede af bakkerne op over de to i vognen og knustes ud over sæderne. En større renselsesproces blev nødvendig såvel for bilen som for købmanden og hans datter8
1957 jan.; Døbt ved ækvator og smurt i Ketchup! Per Gundersen, Jyderup, hjemme igen efter en eventyrlig rejse
For bare et halvt år siden - efter lykkeligt at have overstået eksamen på Jyderup Realskole - gik Per Gundersen, Jyderup, søn af købmand Harry Gundersen, og funderede over, hvad han skulle vælge som fremtidsjob. Udlængsel havde Per også, uden at kunne præcisere den nærmere, og han blev da enig med sig selv og sine forældre om at tage på en jordomsejling, og imens søgen at komme til klarhed over, hvad han ville lære.
Lad os side det straks, Per kom til klarhed: han vil være tømrer og har allerede fået lærerplads i Mørkøv. Turen på verdenshavene var spændende og rig på oplevelser, men Per foretrækker alligevel Landjorden - hvad ikke mindst hans mor og far er glade for.
Det begyndte med,
at Per Gundersen søgte hos Ø.K, og fik ansættelse som kahytsdreng i passagerskibet "Neonia" og 12. august 1956 tog eventyret sin begyndelse. Der var nu ikke så megen spænding i den første tid, for da lå skibet i dok i Helsingør, og efter at have anløbet København skulle man til Aalborg for at laste lidt cement. Derfra sejledes til Hamborg og Rotterdam, og først i Dover fik man passagererne ombord. Det var hovedsaglig officersfruer og deres børn, som skulle rejse ud til ægtemændene i Malaya.
I Port Said - og gennem Suez
Første havn var Genua, hvor mandskabet havde landlov og bl.a. beså den kæmpemæssige "fattigkirkegård". Per havde håbet at se vulkanen i udbrud på Stromboli,, men desværre var det mørkt, da man sejlede gennem Messinastrædet. Opholdet i Port Said varede kun 3 timer, men øjnene blev brugt godt, og der var fremmedartet nok at se på. Før man begyndte sejlturen genne Suez kanalen, kom arabiske soldater omborg, og passagererne blev visiteret for evt. våben før de kunne gå i land, ligesom alle måtte vise pas.
Det tog 10 timer, inden man kom gennem Suez kanalen ud i Rødehavet. I Aden, hvor "Neonia" fik olie på, lå mange engelske krigsskibe.
I hårdt vejr -
Det tog 11 døgn at sejle syd om Colombo gennem det ostindiske ocean. Hårdt vejr blev også prøvet, men Per var ikke søsyg en eneste gang. Dugene måtte vrides op og lægges våde på bordene, for at tallerkenerne ikke skulle rutche af!
I Penang, hvor skibet lå i 3 døgn, blev udlosset last, og så fortsattes sejlturen langs Malayas jungle. Vi stod på udkig efter tigre eller krokodiller, siger Per Gundersen, men alt, hvad vi så, var fredelige delfiner, der hele tiden fulgte skibet.
Der var meget at se
i Singapore, fortæller Per videre. Her var vi meget ude for at handle, men gik aldrig alene, det gik ikke an. Alt var relativt billigt, og jeg fik købt en del smukke ting, som jeg har med hjem. I Bangkok lå vi i 16 døgn, og vi fik at vide, at vi skulle passe på de indfødte, da de var utrolig hidsige. De forhandlede ikke med den, de blev gale på, det var bare slag over nakken med en knippel og sat ud i floden.
Det var nær blevet farligt for mig, siger Per, for da jeg bebrejdede et par fyre, at de stod og gloede sin i rygesalonen, så fo'r de imod mig med knyttede næver. Til alt held for mig kom 3. styrmand lige i det samme, ellers tror jeg mit liv havde haft ende.
Syd om Afrika
Det var slut med at sejle gennem Suez kanalen, da vi skulle tilbage. Vi havde lastet ris, teaktræ og kopra i Bangkok og skulle derpå videre til London. Vi hørte om urolighederne, men så heldigvis intet til dem, og vor rejse syd om Afrika forløb uden uheld.
Det har været en herlig tur med mange nye indtryk, godt kammeratskab og gode forhold ombord, slutter Per. Der er mange, mange minder at se tilbage på, ja, og den festligste var dog alligevel, da 32 "udøbte" skulle "døbes", ved ækvator. Det var den helt store ceremoni med Neptun og hans gemalinde, samt det historiske opbud af dommere, politi osv. Vi blev smurt ind i frugtfarve og ketchup, inden vi måtte i bølgerne - et bassin ombord på skibet - og vandet så sandelig ikke godt ud til sidst.
Heldigvis var jeg en af de første, der "modtog dåben". Der var vel nok jubel, og en masse billeder blev taget. Dem har jeg nu som et håndgribeligt minde om en dejlig tur9
1960 Carl Viggo Funch Jensen og lærerinde Annelise Gundersen gifter sig 23. juli 196015
1960, Kalundborg Folkeblad 12. sept. 1960, side 3; 10 års mærke tropsfører Per Gundersen
10 års mærke til tropsfører. Tropsfører for Dronning Margretes trop, Per Reinhardt Gundersen, Jyderup, har fået tildelt 10 års hædersmærket for aktiv spejdertjeneste
|
|
